Kunde Anmeldelser

 
Hvad syntes du om bogen,
klik her for at give din mening!


Af Richard
 
Faglitteratur i høj klasse, den sidste bog jeg læste hed Never ending story, den var så god at jeg ikke siden har haft lyst til at læse andre bøger, før jeg tilfældigt faldt over denne på nettet. Jeg havde ikke før hørt om bogen, så det overraskede mig faktisk at jeg besluttede mig for og købe. Den kom med posten 2 dagen efter, og jeg slap den ikke før den var læst. tænk sig, og læse kun 2 bøger på 20 år og begge kunne have haft samme titel, Never ending story.
 
Det kan jeg selvfølgelig kun skrive, fordi jeg har kendskab livet i Thailand, og har været de steder der er omskrevet i bogen. Nu mangler vi bare en blød bog om de få Faranger (ikke mange) der forstår og tilpasse sig, i et samfund af en anden støbning. Alt det gode jeg kan i dag, har jeg lært i Thailand af Thaier. god fornøjelse med bogen.

Mvh Rich.

på mange måder ps. Jeg er stadig single 🙂


Af Søren
  
Skal du rejse til asien vil vi klart anbefale du læser denne bog, bogen over dem alleHilsen http://www.primotours.dk/afbudsrejser
 
Af Joseph
 
Da jeg var ung og single, fantaserede jeg om at besøge Bangkok's gogo barer. Men havde selv efter 11 år i Søværnet ikke haft mulighed for det, som jeg aldrig har gjort det væk fra Stateside. Nu, hvor jeg er ældre, gift, og kun marginalt klogere,  tvivler jeg på, at min kone ville lade mig gå ”løs” - også selvom jeg kunne forestille mig at fremmane den energi til carouse hvis jeg kom der. Og der er naturligvis det skuffende spøgelse af aids. Men hvis nogen af jer unge er friske på at gå i gang med turen, bør PRIVATE DANCER være påkrævet læsning før I ankommer til gaten i lufthavnen. 
 
Pete er en freelance skribent ansat af et engelsk forlag til at skrive en ny kogebog / rejseguide om Thailand. Når vel forskanset i Bangkok, bliver Pete introduceret til ”the red light district” af sin ven Nigel, hvor Pete møder poole danseren og prostituerede Joy i Zombie Bar. Pete bliver omgående ramt af Amors pil trods råd og vejledning om fra de hjemmehørende og udstationerede, at det er bedst ikke at involvere sig følelsesmæssigt i en bar babe. Og på trods af alle beviser, de vigtigste serveret på et fad af en privat detektiv som klart viser, at Joy blot bruger Pete som en ATM maskine, at hun er gift med en thailandsk mand, og at hun har sex med andre faranger (udenlandske) kunder, når han er ude af byen, På trods af alt dette er Pete stadig forelsket i sin egen Private Dancer. Han ønsker desperat at tro på hendes undskyldninger, løgne og proklamationer af ægte kærlighed - "Jeg elsker dig og har dig min eneste ene i mit hjerte. Savner dig hele tiden." 
 
Forfatter Stephen Leather tager en interessant indgangsvinkel til historien, beretter skiftevis fra Petes, Joys og mange af Pete's farang venner og bekendte (Nigel, Big Ron, Bruce, Jimmy) samt privatdetektiven Phiraphan,. Petes arbejdsgiver, Alistair, og en vis Professor Bruno Mayer, en ekspert i prostitution i Thailand og forbindelser på tværs af kulturelle mure mellem de prostituerede og deres kunder. Resultatet er en fascinerende og informative lignelse om hvilke farer der er ved at falde for en Bangkok luder, men det er nok ligegyldigt uanset hvilken by, land eller nationalitet der er tale om. Som Stephen beskriver miljøet omkring Pete's tragiske erfaringer forstår læseren måske, at det er mere et kultursammenstød end noget andet. Set fra Joys perspektiv, er hendes liv og fremgangsmåden for at skaffe penge til sig selv og sin familie i landsbyen intet usædvanligt eller umoralsk. For hende er kærlighed og indtjening af penge fra mænd  to sider af samme mønt. Problemet for vesterlændingen Pete, englænder er, at han selvfølgelig adskiller de to ting. I sidste ende kan en fordomsfri læser med rette skyde skylden på begge, men man kan kun beundre Pete's tåbelighed og afvisning af gode råd fra hans europæiske og australske venner, der er rutinerede Bangkok indvandrere
 
PRIVATE Dancer syntes til tider lidt for lang og for beskeden. I en e-mail korrespondance med Leather spurgte jeg, om fortællingen er baseret på erfaringerne fra personer han kender. Med ægte oprigtighed, underforstået forfatteren, udtaler han, at i det mindste nogle dele af historien stammer fra hans egne ungdommelige tåbeligheder. Måske er Stephens budskab- "Lad ikke dette ske for dig!" Under alle omstændigheder er bogen medrivende og velegnet for at være forsigtig med at prøve neonbadet og x-ratede lækkerier på Patpong, Nana Plaza, og Soi Cowboy.
 
Af John
 
Forestil dig, picking up en roman, hvor du var så absolut fortabt, så trukket ind i et seksuelt net så du faktisk kunne mærke den svedende varme fra Bangkok, mens natten agerer væddeløb med dit hjerte og tapper dig for  rødt blod til thailandske kvinder i en go-go gå bar, det låser dit hjerte op ..... . Nå, det er hvad der skete med mig. Jeg kunne ikke lægge denne thriller fra mig. Min 20 timers flyvning fra Bangkok hjem til NYC føltes ganske enkelt som en forlængelse af mit besøg, som om jeg bare blev suget lige tilbage i denne illusion mellem siderne i Stephen Leather's Private Dancer. 
 
Hvis man har spørgsmål om, hvad der i virkeligheden foregår i Bangkok barer, hvor gennemsnitsalderen for hvide mænd er skyhøj og de derfor bliver rekordhurtigt forelsket i disse lysebrune asiatiske skønheder ... eller .... hvorfor mænd går amok og tilbringer flere måneder om året i dette asiatiske Hotspot så læs denne bog som besvarer det og meget mere .... Men den ødelægger også illusioner. Den afslører nemlig sandheden, den patetiske side.

For fattige thailandske kvinder, er udenlandske mænd blot ATM pengeautomater. For disse mænd køber kun time-veninder, fænomenale skuespillere, som inden for få minutter, kan fremkalde følelser af kærlighed ingen vestlig kvinde nogensinde kunne konkurrere, og de gør det indhyllet i en pakke af uskyld ... som spillet af en ung kvinde,som vi i vores mandlige fantasi er den idelle partner og elskerinde.

Hvis du planlægger en tur til Bangkok og  du er mand og føler dig fristet til på nogen måde at undersøge byens sex scene eller bare vide, hvad de smukke smilende thailandske kvinder kunne tænkes at lokke dig med til med et glimt i øjnene, så læs denne bog . Den vil få dig til at optræde med anderledes åbne øjne, og selv nu, hvor jeg tænker over denne bog, håber jeg Mr. Leather skriver en efterfølger idet turen tilbage til  min NYC lejlighed denne kolde februar formiddag har forflyttet mig tilbage til den hede en Bangkok nat. - John Petrocelli -
 
 
Af Toke Terkelsen

Jeg har boet i Thailand igennem mange år og desværre set flere eksempler på uheldige unge som ældre herre som har været i kløgerne på barpiger. Intet ondt om parpiger, de er rigtig søde og mange af dem har en hel hær af familiemedlemmer de skal forsørge og tænker kun på dette.
 
Jeg læser normalt kun bøger indenfor mit erhverv, men denne bog fangende mig med det samme, tror jeg læste den på 3 dage, og jeg må sige, det er en super god bog.
 
  
Af Kim
 
Indtil for et par uger siden,  må jeg  have været den eneste udlænding i Thailand, der ikke havde læst Stephen Leather roman Private Dancer. Jeg havde hørt om bogen, jeg havde hørt gode ting om bogen, men jeg er ikke, hvad man vil kalde en inkarneret boglæser, har måske kun læst tyve bøger i løbet af min levetid. En ven lånte mig et eksemplar af PRIVATE DANCER, og takket være to besøg i Bangkok på hver tre dage, har jeg brugt de mange timer ombord på flyene til endelig at læse den.

Jeg har aldrig tidligere skrevet en boganmeldelse efter jeg gik ud af gymnasiet, og jeg agter heller ikke at starte nu, men jeg vil alligevel redegøre for, hvad jeg oplevede som en fabelagtig bog. Først og fremmest er PRIVATE DANCER er en roman med den sædvanlige ansvarsfraskrivelse, at "Alle personer i denne bog er fiktive ..." Jeg tror ikke et sekund på det, idet jeg personligt har mødt dem alle. De kan ikke have været 100 % identiske karakterer med dem, som Mr. Leather henviser til, men så må de i de mindste være klonede. Tro mig, disse mennesker findes. Faktisk var jeg engang en af dem, men jeg har ikke tænkt mig at afsløre alt.

Der er et enkelt negativt træk ved bogen: Jeg tror den ville være langt sjovere, hvis læseren havde et forudgående kendskab til Thailand og især udlændinges bar scener. For en person, der aldrig har været i Thailand, kan en masse af de begivenheder, det ironiske og dialogen gå spildt. Alligevel kunne jeg nikke genkende til det hele og danne mig et klart billede af hver scene i mit hoved, hvilket for min del gør bogen til genkende læsning.

Det var endnu et tegn på, at selv om romanen skulle være en fiktiv historie i sin helhed, så er den alligevel også baseret på en række virkelige hændelser. Ingen kan beskrive episoder så præcist og troværdigt uden at have oplevet dem selv eller observeret dem på tæt hold. For eksempel er der en scene, hvor den rasende hovedperson forsøger at smadre et tv-apparat. Han kaster det på gulvet flere gange og sparker på det, men stadig uden at det går i stykker. Jeg har aldrig selv forsøgt mig med denne dumhed, men selv med en ubetydelig viden om elektronik er jeg overbevist om, at et fjernsyn var et følsom elektronik og skærmen ikke ville være vanskelig at smadre. Pete giver til sidst op med ordene: "Gad vide, hvor de laver disse skærme, for de er næsten uovervindelige." Efter min mening kan man ikke så detaljeret beskrive noget sådant, medmindre man rent faktisk havde prøvet det selv eller var vidne til, at en anden person har forsøgt.

Jeg må indrømme, at da jeg var kvartvejs igennem bogen, så jeg mig nødsaget til at stoppe op for en pause. Historien gjorde mig vred og frustreret. Hvordan kunne en mand være så blind og dum? Jeg følte stor lyst til at skrige på hovedpersonen og måtte bekæmpe trangen til at slå ham, gribe ham om halsen give nogle lussinger og banke noget fornuft ind i ham - en lussing for hver stavelse i bogen. Det var nok også på grund af sMr. Leather skønne prosa, han fik mig nemlig til at føle det som om, at jeg var en del af handlingen og irrationelt nok, at jeg rent faktisk kunne gøre noget ved det.

Heldigvis, da mit blodtryk faldt tog jeg bogen frem igen og fortsatte læsningen. Jeg troede at det hele blev anderledes efter helten brød ind i hans kærestes lejlighed og fandt hende alene med en ung thailandsk mand. Da han faldt mere til ro efter nogen tid, forklarede hun, "Pete, han ikke min kæreste. Han min pusher." Wow! Er det ikke en situation, som enhver forelsket mand gerne vil opleve? Skal han acceptere, at hun konstant er i løbetid eller skal han accepterer hun er en junkie?
Men romanen handler overvejende om Bangkok bar scener med det tilhørende bedrag,  bedrag fra begge sider. Der er ingen oplevelser, som  afbryde strømmen, og jeg kunne godt lide den måde hver afgørende begivenhed er relateret, jeg mener set fra hver af romanens personer. Helt reelt oplever du begge sider af historien og kan selv danne dig din egen opfattelse.

Der er også nogle gribende kommentarer og kritik af udenlandske mænd, der flirter i barerne. Nogle kommentarer er angiveligt hentet fra et essay »Cross-Cultural komplikationer ved Prostitution i Thailand" en reel eller fiktiv Professor Bruno Mayer? En bidende angreb kommer fra en af de romanens personer, en thailandsk privatdetektiv. Jeg følte mig dybt uenig i mange af hans synspunkter. Den eneste erklæring, jeg kunne være helt enig i er følgende: "Men én ting er sikkert - forholdet [mellem sexturister og bargpiger] vil ikke vare længe. Garanteret." En stor procentdel af ægteskaber i Vesten mellem ikke-sexturister og ikke-barpiger ender også i skilsmisse. Nogle forhold holder kun en uge,  nogle vare i mange år. Er et ellers lykkeligt 10 år gammelt ægteskab pludselig gået koldt, har forholdet så været en fiasko? Hvis ja, så er den eneste målestok for succes begrebet »til døden os skiller ', så er der en masse mislykkede relationer i hele verden, ikke kun dem med oprindelse i Thailand.

At blive stemplet en »fastboende sex turist" skræmmer mig ikke og jeg har heller aldrig har tænkt på mig selv med disse ord. Men så stillede jeg mig selv det ultimative spørgsmål: Hvis man lukkede alle barer i Thailand og sendte pigerne tilbage til deres familier, ville jeg stadig ønsker at bo der? Svaret er desværre, var »nej«. Mr. Leather var korrekt igen.

PRIVATE DANCER beskriver hårde men værdifuld livserfaringer for os alle, og som en anmeldelse udtrykker det: "PRIVATE DANCER burde være obligatorisk læsning for alle førstegangs besøgende i Thailand." Jeg er enig med anmelderen, at hvis man har læst bogen en enkelt gang, uden helt at forstå den, så bør man vente et par uger eller måneder og derefter læse den igen. Alt ville da fremstå meget mere klart for læseren.
 
 
Læs her, hvad køberne af bogen siger om Private Dancer
 
Hent Gratis første kapitel nu!

Køb Private Dancer i fuld udgave allerede idag!


”Du kan tage pigen ud af baren,
men du kan ikke tage baren ud af pigen”
 

”Den bedste bog angående parforhold med barpiger, som endnu er skrevet. Den burde være obligatorisk læsning for alle, der besøger Thailand for første gang. Køb den til dine venner”. – Pattaya Mail
 
"På grund af sin visdom og lokale indsigt burde Private Dancer udleveres til alle turister ved deres ankomst til Thailand". – Bernard Trink. Bangkok Post
 
”Rå spændende roman om kyniske eller naive sexturister og deres forhold til prostituerede i Thailand, som gerne indgår i økonomisk/seksuelle afhængighedsforhold med vestlige mænd.” - DBC Danmark
 
STEPHEN LEATHER's fantastiske "Private Dancer", er sandsynligvis den bedste bog der nogensinde er skrevet om farang (udlænding) i Thailands frække natteliv. Hvis du endnu ikke har læst bogen, går du virkelig glip af bogen over dem alle...! - Stickman's guide to Bangkok


Stephen Leather
Køb e-bog
Køb papir bog
Download Gratis
Kunde Anmeldelser
Betalingsinformation
Tip din ven